Kan ikke tilgive: NU vil konen skilles

Kærligheden er endegyldigt brast mellem cykelkommentatoren Rolf Sørensen og hans hustru, Susanne

Rolf Sørensen skal skilles, da hustruen Susanne har mistet tilliden til ham.
Rolf Sørensen skal skilles, da hustruen Susanne har mistet tilliden til ham.

Ægteskabet mellem Rolf Sørensen og hans hustru Susanne kunne alligevel ikke reddes, og parret er sønderknuste over beslutningen.

Susanne Sørensen elsker stadig Rolf Sørensen, men hun ikke tilgive ham, fortæller hun i et stort interview med magasinet Alt for damerne

- Vores moralske livskompas peger i hver sin retning. Og jeg kan heller ikke længere hjælpe Rolf, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kunne ikke finde ud af at få tilliden tilbage. Og jeg har mindst af alt lyst til at blive sådan en kvinde, der kommer med små spydige bemærkninger. En, der har mistet tiltroen til sin ægtefælle. 

Vil ikke være bitter

Susanne Sørensen fortæller videre i interviewet, at hun til tider godt kan ønske ham hen, hvor pebret gror, men at hun har tænkt sig at være verdens bedste ekskone og ikke blive bitter.

For godt et års tid siden oplyste parret, at de skulle skilles grundet Rolf Sørensens alkoholmisbrug, som han siden gik i behandling for.

Det oplyste Rolf Sørensen dengang i en meddelelse til Ritzau:

- Vi har været sammen i mange år og har levet et meget intenst, lykkeligt og stærkt ægteskab, men selvfølgelig også oplevet både op- og nedture, som mange andre ægteskaber, forklarede Rolf Sørensen tilbage i oktober 2020.

- Vi har vores utroligt skønne børn, som vi begge elsker højt, men vi er kommet til et punkt, hvor min familie ikke længere kan leve med mine alkoholproblemer. Derfor skal vi skilles, lød det.

Kæmpede - men tabte kampen

Efter et halvt år fra hinanden afblæste de siden skilsmissen og besluttede at fighte for forholdet. Men parret har tabt kampen for kærligheden og går nu endegyldigt fra hinanden.

Rolf og Susanne Sørensen har dannet par siden 1992 og har tre børn sammen.

Familien boede næsten 20 år i Italien, da Rolf Sørensen var aktiv cykelrytter.

I dag kommenterer Rolf Sørensen cykelsport på TV 2.

Powered by Labrador CMS