Kan du spotte detaljen?
Prinsesse Madeleine bærer et helt særligt diadem på nyt portrætfoto
Det svenske kongehus har netop lanceret en ny og opdateret hjemmeside og i samme omgang forsynet den med spritnye portrætfotos af familien.
Blandt andet et gruppe billede, hvor man for første gang ser nu 10-årige prinsesse Estelle i lang kjole og med minidiadem.
En gave fra mor
Men flere har også bidt mærke i, at prinsesse Madeleine, der i dag bor i Florida, USA, med sin familie, bærer et helt særligt tilbehør.
Nemlig et diadem, hun ifølge Svensk Damtidning fik af sin mor, dronning Silvia, til sin 18 års fødselsdag - og som hun tidligere har båret ved flere helt særlige lejligheder.
Bar det ved sit eget bryllup
Blandt andet da hun i 2013 blev gift med Chris O'Neill.
Første gang hun blev set med det offentligt, var i øvrigt også i forbindelse med et bryllup.
Nemlig da kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit blev gift i Oslo i august 2001.