Kan det virkelig passe? Se billederne af prinsessens bulende mave

Torsdag aften var prins Harry og Meghan til 100 Days To Peace-koncert i London, men det var Meghans kjole - og mave - der løb med overskrifterne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kan vi se frem til en ny royal baby i det britiske kongehus? Det er spørgsmålet, alle stiller sig selv, efter prins Harry og Meghan torsdag aften viste sig til støttekoncerten 100 Days To Peace i London.

For Meghan var iklædt en smuk blå kjole med godt udsyn til den royale figur – og noget, der kan ligne en begyndende babymave. I billederne i galleriet ovenfor artiklen kan man selv få syn for sagen.

Udover den bulende mave, brød Meghan faktisk også en af dronningens strikse påklædningsregler – de royale må nemlig ikke vise skuldre, lyder det hos The Sun.

Markerede 100-året for 1. verdenskrigs sidste dage

Koncert var en jubilæumskoncert, der markerede de dramatiske begivenheder i Europa for præcis 100 år siden.

Overskuddet fra koncerten går til tre organisationer, der hjælper britiske krigsveteraner.

Den verdensberømte dirigent sir Karl Jenkins optrådte til koncerten.

General Lord Dannatt – medlem af det britiske overhus og tidligere general hilste på det royale par, da de ankom:

– 1. verdenskrig var ikke krigen, der skulle slutte alle krige, som vi havde håbet. Men ved at markere hundredeåret for krigens afsluttende fase håber vi, vi kan se mod en lysere fremtid. Den fremtid inkluderer at hjælpe dem, der er mærket af krige og konflikter, sagde Lord Dannatt.

Powered by Labrador CMS