Kæresten er rykket ind: Sådan går det

Oliver Bjerrehuus' hjem er blevet helt forvandlet

Udgivet Opdateret

Der er kommet nye farver på væggen hos Oliver Bjerrehuus, efter at kæresten, 22-årige Sofie Amalie Elkjær, er flyttet ind i hans lejlighed på Skt. Hans Torv i København.

Hvad der præcis er sket, fortalte den 47-årige ’Øen VIP’-deltager om til Kendte.dk ved premieren på ’Dungeons & Dragons’ forleden i CinemaxX København.

- Alt er beige

- Sidst jeg tjekkede, havde jeg ét møbel tilbage i stuen. Det har jeg så ikke mere, fortalte realitystjernen. 

- Alt er beige. Vi har overvejet at få lidt turkis ind - bare så det ikke forstyrrer øjet, lød det. 

-Alt er uden personlighed

Før boede Oliver Bjerrehuus i det, han kalder en drengebule, med hans 22-årige søn Oscar og alle sønnens venner. 

- Nu står der Ikea i 80 procent af vores lejlighed. Alt er uden personlighed og virkelighed, fortalte han og tilføjede: 

- Men ok. Det er måske netop den struktur, der skal til. Jeg må bare erkende, at jeg ikke har noget med det at gøre. Jeg kan kritisere og ellers prøve at nyde det, sagde han.

Oliver Bjerrehuus' lejlighed bærer tydeligt præg af, at kæresten er flyttet ind.
Oliver Bjerrehuus' lejlighed bærer tydeligt præg af, at kæresten er flyttet ind.
Powered by Labrador CMS