Kæmper for sit liv

Mary Lou Retton ramt af en sjælden form for lungebetændelse

Den tidligere amerikanske gymnast og OL-guldvinder Mary Lou Retton kæmper lige nu for sit liv på et hospital i sit hjemland.

Det fortæller hendes datter McKenna Kelly ifølge TMZ i en story på Instagram, hvor hun også gør opmærksom på en indsamling, hun har sat i værks til fordel for sin mors fortsatte behandling.

Kan ikke trække vejret

- Hjælp venligst mor, så hun kan blive ved med at kæmpe, skriver hun. 

McKenna Kelly forklarer desuden, at hendes mor er blevet ramt af en sjælden form for lungebetændelse, der gør, at hun har vanskeligt ved at trække vejret ved egen hjælp.

Skrev historie ved OL i 1984

Mary Lou Retton skrev historie, da hun som den første amerikanske kvinde vandt guld i den individuelle mangekamp i gymnastik ved OL i Los Angeles.

Ved de samme lege vandt hun desuden to sølvmedaljer og to bronzemedaljer.

Den tidligere amerikanske gymnast og OL-guldvinder Mary Lou Retton kæmper lige nu for sit liv på et hospital i USA.

Med i kultserie

Efter Mary Lou Retton stoppede karrieren har hun medvirket i flere film og tv-serier.

Blandt andet i et afsnit af kultserien 'Baywatch.

Powered by Labrador CMS