Kæmpede mod døden i fem år

Sørger over populær TV-værts død

Udgivet Opdateret

- Den sødeste mand i showbiz.

Sådan beskrives den meget populære TV- og radio-vært, Bill Turnbull, der er død 66 år gammel.

Han døde af protastakræft.

Han fik diagnosen i 2017 og holdt fast i livet i fem år, men i dag døde han.

Morgen-TV

Bill Turnbull var for briterne, hvad afdøde Ole Stephensen var for danskerne.

En meget elskværdig, rund og smilende TV-vært.

I 15 år fra 2001-2016 var han "Mister morgen-TV" på BBC's morgenprogram "BBC Breakfast".

- Bill vil af mange blive husket som en helt ekstraordinær vært, der bragte varme og humor direkte ud i stuerne hos folk, lyder det i en kommentarerne til hans død.

Forblev positiv

Hans familie har også sendt en udtalelse ud i den tragiske anledning.

- Han var fast besluttet på at være positiv, og fik et kæmpe løft af den støtte han fik fra venner og kolleger og søde beskeder om god bedring, som han fik fra helt ukendte mennesker.

- Han var en vidunderlig ægtemand og en pragtfuld far for sine tre børn, og både familie og venner savner allerede hans evne til at få folk til at le, skriver familien.

Sønderknust

Det er hans medvært på Morgen-TV, Susanna Reid, der kalder ham "den sødeste mand i showbiz."

Det er sådan briterne husker Bill Turnbull - altid smilende, mild og venlig.
Det er sådan briterne husker Bill Turnbull - altid smilende, mild og venlig.

- Han var så generøs, han har lært mig alt, jeg kan, og jeg føler mig så heldig over at have arbejdet sammen med ham. Over det hele svæver hans kærlighed til sin familie, og jeg er sønderknust på deres vegne. Vi kommer til at savne dig så meget. Hvil i fred, Bill, skriver Susanna Reid.

Powered by Labrador CMS