Julie Berthelsen springer ud som radiovært

Sangerinden springer ud som radiovært.

Julie Berthelsen bliver ny vært på ‘Formiddag på 4’eren’ sammen med Kasper Harboe. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Julie Berthelsen bliver ny vært på ‘Formiddag på 4’eren’ sammen med Kasper Harboe. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Udgivet Opdateret

Sangerinden Julie Berthelsen prøver fra 1. maj kræfter med noget helt nyt. Julie Berthelsen springer ud som radiovært.

Hun skal nemlig være medvært i P4-radioprogrammet “Formiddag på 4’eren”.

Julie Berthelsen bliver ny P4-vært sammen med Kasper Harboe, der har været vært på programmet gennem flere år, oplyser DR.

En smule nervøs

Julie Berthelsen glæder sig til den nye rolle:

– Det er nyt, og det er spændende. Og selv om det på en måde er inden for det felt, jeg i forvejen har arbejdet med som sangerinde, har jeg aldrig lavet radio på den måde før.

– Jeg ser frem til at lære en masse nyt, være ”på” hver dag, udvide min horisont og have kolleger omkring mig hver dag – endda en tæt én af slagsen i form af min medvært Kasper.

– Indrømmet er jeg også en smule nervøs, men jeg håber på alle måder, at jeg kan give det, jeg gerne vil – både til lytterne og til DR, siger Julie Bertehlsen til dr.dk.

Julie Berthelsen har udgivet fem album og deltog sidste år i danseprogrammet “Vild med dans”.

Powered by Labrador CMS