Joachim udeblev fra Magrethes fødselsdag
Dronningens yngste søn samt han familie vægter øjensynligt ikke dronningens fødselsdag særlig højt.
Prins Joachim prioriterer tilsyneladende ikke sin mors fødselsdag specielt højt. I hvert fald er det en kendsgerning, at prinsen, hans hustru og deres børn ikke bidrog til festlighederne i forbindelse med dronningens 79 års fødselsdag den 16. april. Det på trods af, at hans officielle kalender var gabende tom, skriver Se og Hør.
Et bud er, at han og Marie i stedet brugte påsken på at forberede, at de efter sommerferien flytter til Frankring. Men det burde ifølge forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen ikke være nogen undskyldning. Han mener, at samtlige dronningens fødselsdage tæller, og at Joachims manglende prioritering af sin mors fødselsdag ser uheldig ud. Ikke mindst efter prins Henriks død.
– Jeg har lidt ondt af dronningen, for det må føles underligt for hende, at han ikke har tid til hende. Måske er han i Paris for at lede efter en lejlighed, men det behøver jo ikke lige at være på mors fødselsdag, siger han til Se og Hør.
Sidste år var kronprinsen forhindret i at deltage ved sin mors fødselsdag. Det forhindrede dog ikke kronprinsesse Mary i at troppe op sammen med børnene.