Jesper Steinmetz vil ikke mere

Jesper Steinmetz bliver TV 2's nye Europa-korrespondent, mens Lotte Mejlhede tager turen over Atlanten og får base i Washington

Udgivet Opdateret

Efter 13 år i USA pakker TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz flyttekasserne og forlader landet "over there" til fordel for London.

Den erfarne udlandsjournalist bliver TV 2's nye Europa-korrespondent.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse, og her sætter 56-årige Jesper Steinmetz selv flere ord på beslutningen.

- Forrygende

- Jeg har haft 13 fuldstændig forrygende år i USA. Men jeg har også et stykke tid ønsket at komme videre og prøve nye græsgange, uddyber han blandt andet.

De nye græsgange ligger i London, hvorfra Jesper Steinmetz bliver kanalens nye Europa-korrespondent.

Den ledige plads i USA efter Jesper Steinmetz besættes af Lotte Mejlhede, som fremover får base i Washington.

TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz har besøgt samtlige 50 stater. Nu vil den 56-årige journalist udforske nye græsgange, og de ligger i London, hvor han fremover skal arbejde. (Arkivfoto).
TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz har besøgt samtlige 50 stater. Nu vil den 56-årige journalist udforske nye græsgange, og de ligger i London, hvor han fremover skal arbejde. (Arkivfoto).

Rejser ud igen

Lotte Mejlhede har de seneste to år fungeret som korrespondent for international sikkerhedspolitik med base i Danmark. Men den 57-årige journalist har tidligere været udstationeret. Blandt andet otte år i Bruxelles.

Og apropos Bruxelles så er der også der udskiftning. Lise Toft Hessellund bliver kanalens nye EU-korrespondent og overtager posten efter Divya Das.

Efter seks år som korrespondent, hvoraf de seneste to år har været i Bruxelles, vender Divya Das hjem og bliver ny vært på TV 2's aktualitetsprogram "Go' aften Live". Her afløser hun fra 1. september Petra Nagel, der går på barsel.

Terkelsen fortsætter

Før sommerferien tilknyttede TV 2 sinologen Casper Wichmann som ny Kina-korrespondent.

Der er ikke andre ændringer i TV 2's korrespondentnetværk, oplyser kanalen.

Ulla Terkelsen fortsætter som international korrespondent med udgangspunkt i Frankrig. Rasmus Tantholdt er krigs- og konfliktkorrespondent, mens Claus Borg Reinholdt dækker krigen i Ukraine.

Sat et stærkt hold

Jesper Zølck er TV 2's nordiske korrespondent med adresse i Sveriges hovedstad, Stockholm. Eva Ravnbøl rapporterer fra Sydeuropa, mens Uffe Dreesen dækker Tyskland og Østeuropa.

- Vores korrespondenters fornemmeste opgave er at give os danskere et vindue ud til verden med oplevelser og indsigt. De spiller en afgørende rolle for vores forståelse af ikke bare, hvad der sker, men også hvorfor, siger TV 2's udlandschef, Jakob Vissing, i pressemeddelelsen og fortsætter:

ULLA TERKELSEN

Hun blev døbt i Sankt Pauls Kirke.

Terkelsen er uddannet ved Demokraten i Aarhus kombineret med studieophold ved universitetet i Warszawa i Polen. Hun var fra 1967 til 1987 journalist og korrespondent i København, London og Washington for bl.a. Danmarks Radio. I 1987 og fem år frem var hun nyhedschef for TV 2. Fra 1992 opholdt hun sig i Bruxelles og Berlin i otte år, og siden boede hun i London som international korrespondent for TV 2. Fra 2009 bemandede hun stationens kontor i Kabul i Afghanistan på skift med TV 2's Simi Jan og Rasmus Tantholdt. I dag arbejder Ulla Terkelsen som international korrespondent med base i Paris, hvorfra hun blandt andet har dækket terrorangrebene i 2015. Hun rapporterer desuden jævnligt fra Storbritannien, Tyskland og Italien. Hun er desuden kommentator ved danske og udenlandske kongelige begivenheder på TV 2.

Kilde: Wikipedia

- Derfor har vi sat et stærkt hold af erfaring og fornyelse, der fokuserer på de vigtigste internationale scener. Europa under pres udefra og indefra, USA's stigende splittelse, og mere aggressive magtspillere østpå.

Powered by Labrador CMS