- Jeg holder mig i gang

76-årige Allan Mortensen føler sig stadig frisk til optrædener

Udgivet Opdateret

Helt tilbage i 1972 fik Allan Mortensen sit store gennembrud i musicalerne ’Jesus Christ Superstar’ og kort efter i ’Hair’.

Og som man kan se af billedet, er den krøllede frisure stadig fuldt intakt, ligesom han fortsat er klar, når der er bud efter den 76-årige sanger.

- Det går fint med helbredet. Jeg optræder stadig, og så har jeg nogle pauser ind imellem, men jeg holder mig i gang, lød det fra ’Musikalske Venner’-sangeren til kendte.dk ved sidste uges premiere på ’Love Me Kenter’ i Det Ny Teater.

Skal synge Beatles

Og han havde en nyhed i ærmet.

- Der sker noget hele tiden. Løse jobs, men i 2024 skal der produceres en stor koncertbegivenhed med forskellige solister, der har et forhold til Beatles-sange. 

- Og der er jeg med, fortalte han, hvis datter Veronica Mortensen synger jazz.

Allan Mortensen glæder sig til det nye år, hvor han skal synge Beatles-sange sammen med andre solister ved en stor koncertbegivenhed.
Allan Mortensen glæder sig til det nye år, hvor han skal synge Beatles-sange sammen med andre solister ved en stor koncertbegivenhed.
Powered by Labrador CMS