Instruktør død af kræft

Den prisvindende og velansatte animationsfilmsinstruktør døde fredag lokal tid.

Kelly Asbury er død, 60 år gammel. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke sikkert, navnet Kelly Asbury egentlig siger dig ret meget, men sandsynligt er det dog, at du kender til hans professionelle virke. Som animationsfilmmager og -instruktør har han arbejdet på en lang række succeser.

I blandt kan nævnes Den Lille Havfrue, Toy Story og Vilde Rolf hos Disney, men Asbury, der nu er død, nåede også selv at instruere. På den led stod han bag Spirit: Hingsten fra Cimarron og Shrek 2 – blandt andre velansete film.

Ifølge The Hollywood Reporter har den 60-årige instruktør været syg i flere år af kræft, og det var også sygdommen, der i sidste ende tog livet fra den flittige filmmand. Han døde i sit hjem i Encino fredag lokal tid, meddeler mediet.

Asbury efterlader sig sin kone, to stedsønner, en søster og en niece.

I animationsverdenen, hvor den nu afdøde ikke overraskende var et kendt ansigt, er der også triste miner at hente efter nyheden om hans død. Blandt andre hos Dreamworks, der producerede Shrek-filmserien, hvor Asbury altså instruerede film to i rækken.

– Han var en af de mest beundrede og elskede mennesker i hele industrien, siger Asburys agent Nancy Newhouse Porter til Deadline.

Powered by Labrador CMS