Ikoniske Oscar-kjoler: Se de bedste og værste kjoler gennem tiden
Oscars er lige rundt om hjørnet, og vi varmer op til den traditionsrige prisuddeling ved at kaste et blik på mindeværdige kjoler fra den røde løber. Vi har samlet de 5 bedste og de 5 værste kjoler siden årtusindeskiftet.
En Oscar-kjole er ikke en hvilken som helst kjole.
Meget på spil
For de nominerede er der meget på spil – vælger man forkert, risikerer man at havne på Værst klædte-lister verden over, men rammer man den lige i øjet, kan man til gengæld blive en del af modehistorien.
– Alle stylister i Hollywood ved, at Oscar-kjolen er den vigtigste i hele ’awards season’. Shows som Golden Globes og SAG Awards leder alle op til Oscars, som er den mest prestigefyldte uddeling.
– Derfor gemmer stjernernes stylister den bedste og mest glamourøse kjole til netop dette event, siger Rikke Ulsøe, der til daglig arbejder med mode hos Katoni.dk.
De fleste A-list skuespillerinder har forberedt sig i månedsvis for at tage sig bedst muligt ud på den store aften i Dolby Theatre.
Missere på den røde løber
Trods hjælp fra makeup artister, frisører, designere og stylister har det dog aldrig været ene pletskud på den røde løber.
Der er også altid missere iblandt.
Hos de bedst klædte finder du blandt andre Halle Berrys sexede, gennemsigtige kjole, som hun holdt en tårevædet takketale i. Du finder også Jennifer Lawrences smukke Dior-drøm, som hun snublede i foran hele salen.
På den knap så eftertragtede liste, de værst klædte, finder du sjove tilbageblik på modefiaskoer som Uma Thurmans bizarre Christian Lacroix kjole og Björks famøse svanekjole.
Klik gennem billederne øverst i artiklen og få både glædelige og tåkrummende gensyn…