Ikke en joke: Komiker død på scenen
Den britiske komiker Ian Cognito faldt om på scenen. Død.
Den britiske komiker Ian Cognito er torsdag død, efter han fik et hjertetilfælde mens han var på scenen i byen Bicester.
Den 60-årige komiker satte sig på en taburet, var i åndenød og blev stille i fem minutter mens han stadig var på scenen. Det skriver BBC.
Komikeren optrådte på The Atic Bar i Bicester og blandt publikum troede flere, at komikeren stadig var i gang med en joke. Flere grinte stadig, skriver BBC.
Andrew Bird, der havde booket komikeren siger, at Ian Cognito havde følt sig sløj inden showet, men havde insisteret på at gå på scenen:
– Han var sig selv, hans stemme var høj. Jeg tænkte “det er virkelig et godt show,” siger Andrew Bird til BBC og fortsætter:
– Alle i publikum, inklusiv mig, troede han jokede. Selv da jeg gik på scenen og tog hans arm troede jeg, han ville skræmme mig, siger Andrew Bird.
Cognito havde tidligere i showet joket om sit helbred og at falde død om.
Ian Cognito er siden blevet hyldet af sine kolleger i den britiske comedy-verden, der kalder ham en af de helt store.
Blandt andet Jimmy Carr: