Iben Hjejle i tårer i Vild med dans: -Derfor græd jeg

Følelserne overmandede den garvede Dicte-skuespiller, da hun debuterede i "Vild med dans".

Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard i “Vild med dans”. – Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Udgivet Opdateret

Fredag aften gik skuespillerinden Iben Hjejle på gulvet i “Vild med dans”, hvor hun i skarp konkurrence med 11 andre kendte nydansere kæmpede om at gå videre til næste runde i det populære tv-show.

Det gik, som det skulle for skuespillerinden.

Kunne ikke holde tårerne tilbage

Men efter at Iben Hjejle og partneren Morten Kjeldgaard havde danset det sidste trin i parrets chachacha, kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

– Ja, hvad skete der lige for tudemarie. Det kom også bag på mig selv. Men man græder jo af rørelse, fortalte Iben Hjejle, da kameraerne slukkede.

– Jeg blev simpelthen så glad over, at det var gået godt, og at jeg ikke var en kæmpe skuffelse, mest for Morten, men også for mig selv. Det var derfor, forklarer hun.

Hjejle var nervøs for at skuffe

Skuespillerinden havde inden aftenens debut været nervøs for at komme til at skuffe sin makker.

– Man får jo en dansepartner, og det er altså et stort ansvar. Jeg var ikke klar over hvor stort. Man vil virkelig gerne gøre det godt, når man står med nogen, der forventer noget af en.

Ros fra dommerne

Dommerne havde masser af ros til skuespillerinden, og parret fik da også en af de eftertragtede billetter til næste runde.

Men frem mod næste fredag bliver der ikke noget med at hvile på laurbærrene, fortæller Morten Kjeldgaard.

– Næste uge skal vi jo danse noget andet, så det kan blive en helt anden aften, og derfor skal man bare være glad for, hvordan det er gået i dag. Nu skal der bare arbejdes hårdt på næste dans, siger han.

Showet sendes hver fredag aften klokken 20.00 på TV2.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS