I kamp mod dødsfælder

Jody Williams har med argumenter og energi været med til at redde masser af menneskeliv ved at arbejde for et forbud mod landminer. Nobelpristageren fylder 70.

Amerikansk aktivist og nobelprismodtager Jody Williams fylder 70 år fredag den 9 oktober 2020. . (Foto: JOHAN ORDONEZ/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er efterhånden mange år siden, at Jody Williams fik Nobels fredspris for sit arbejde for at forbyde brug af landminer.

Det var tilbage i 1997. Men Jody Williams arbejder stadig for at hjælpe mennesker.

Artiklen fortsætter under videoen

Den amerikanske professor er leder af det, der hedder Nobels Kvinders Initiativ.

Det er et initiativ, der arbejder for at hjælpe kvinder og sætte fokus på deres rettigheder rundt om i verden. Det gælder områder som ligeberettigelse og retfærdighed ved domstolene.

Medlemmerne af initiativet er kvinder, som har modtaget Nobelpriser.

Williams, der fylder 70 år den 9. oktober, har stået i spidsen for initiativet siden 2006.

Hun var på det tidspunkt en respekteret amerikansk professor, der havde fået meget ros for sin indsats mod landminer.

Tilbage i 1992 koordinerede hun lanceringen af ICBL, Den internationale kampagne for forbud mod landminer.

Hun samarbejdede med forskellige organisationer og regeringer, og i 1997 kom den internationale traktat, som forbyder landminer.

Over 100 lande skrev under på den i december 1997 i Canada.

Flittig skribent

Jody Williams har i årenes løb været en flittig skribent. Hun har skrevet masser af artikler, og hun har også bidraget til flere bøger.

Hun er uddannet på University of Vermont, hvor hun studerede internationale studier.

Hun er ansat på University of Houston, der i sin biografi over Jody Williams skriver, at hun er æresdoktor på 12 amerikanske universiteter.

Powered by Labrador CMS