I dyb sorg over dræbt sanger

Efterlader sig en syvårig datter

Offentliggjort Sidst opdateret

Den sydafrikanske rapper AKA er blevet dræbt af skud i byen Durban.

AKA, der er døbt Kiernan Jarryd Forbes, blev kun 35 år.

Han stod sammen med en anden mand foran en restaurant fredag aften, da han og den anden mand brutalt blev skudt ned og døde.

Gerningsmændene kom kørende i en bil tæt forbi restauranten og skød og dræbte de to mænd fra bilen, mens den var i fart.

Sønderknust

AKA's familie er sønderknuste over tabet af rapperen.

Hans chokerede forældre Tony og Lynn Forbes bekræfter deres søns død på sociale medier.

- Det er med den største sorg, at vi bekræfter, at vores søn er blevet taget fra os alt for tidligt, skriver forældrene, inden de takker AKA's fans.

AKA blev ramt af seks skud.

Datter faderløs

Han efterlader sig en datter på syv år.

Hun er nævnt i forældrenes mindeord.

- For os var Kiernan Jarryd Forbes en søn, en bror, et barnebarn, en nevø, en fætter og en ven. Og sidst, men ikke mindst var han far til sin elskede datter Kairo.

AKA skulle have givet koncert på en natklub få timer efter sin død.

AKA blev dræbt fredag aften.
AKA blev dræbt fredag aften.
Powered by Labrador CMS