I dag har prins fødselsdag: Se hvor sød han er

Svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofias ældste søn, prins Alexander, fylder tre år 19. april.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ægteskabet mellem prins Carl Philip og prinsesse Sofia var kun fire måneder gammelt, da parret i oktober 2015 kunne meddele, at de ventede deres første barn.

Den 19. april 2016 kom lille prins Alexander til verden, og fredag kan han således fejre treårs fødselsdag.

I september 2016 blev han døbt Alexander Erik Hubertus Bertil og fik titlerne prins af Sverige og hertug af Södermanland.

Blandt fadderne stod den lille prins’ faster kronprinsesse Victoria.

Prins Alexander er opkaldt efter sin borgerlige morfar, Erik Hellqvist. Hubertus har han fået efter sin farfar, kong Carl Gustaf, hvis fjerde navn er Hubertus.

Navnet Bertil har prins Alexander fået fra sin far, prins Carl Philip, hvis fjerde navn er Bertil.

Foruden sine royale titler fik prins Alexander også titlen som storebror, da han bare var et år gammel. I 2017 fødte prinsesse Sofia nemlig hans lillebror, prins Gabriel.

Prins Alexander er nummer fem i rækken til den svenske trone.

Foran ham er hans far, prins Carl Philip, hans fætter prins Oscar, hans kusine prinsesse Estelle, og fasteren kronprinsesse Victoria.

Powered by Labrador CMS