Annonce
Hvordan fungerer hjernen? Det ved kongehuset
Hjernen er dybt spændende - og nu er kongehuset blevet klogere på området.
Annonce
Hver evig eneste dag strømmer tusindvis af tanker gennem kraniet på dig. Du tænker, føler og oplever en masse i løbet af dagen, men hvordan fungerer hjernen egentlig? På mange måder er hjernen det mest magiske i hele kroppen – og alligevel ved de fleste mere om fingre og knæ, end de ved om kroppens store emotionelle motor; hjernen.
Du orienterer dig om, hvor du er. Du har en idé om, hvad klokken er, men kan du huske, hvad du fik at spise i går? Den norske kong Harald er efterhånden oppe i årene, men det afholder ham ikke fra at lære noget nyt hver dag. Dette var også tilfældet, da han mødte May-Britt og Edvard Moser, der begge forsker i medicin og fysiologi. I 2014 fik de to Nobelprisen for deres forskning i såkaldte gitterceller, der styrer vores evne til at orientere os.
I 2018 fandt forskerne så tidssansen, hvilket er den hjernefunktion, der gør os i stand til at holdestyr på rækkefølgen af de hændelser, som vi oplever i løbet af en dag. Og det var i den anledning, at kong Harald var inviteret til en samtale om de interessante opdagelser og hemmeligheder, som hjernen gemmer på.
Annonce
Vigtig forskning
De fleste af os ved måske, at en højere hjernefunktion lader os løse evigt mere komplicerede opgaver. Det kunne være at finde vej i ukendte omgivelser eller at opretholde orden. Hjernens evne til at sammenkode alle disse oplysninger er et resultat af tusindvis af celler, som arbejder sammen i et stort netværk.
Kong Harald fik en forklaring af May-Britt og Edvard Moser, som forklarede, hvordan instituttet forsker i hjernens funktion, men også i høj grad mod de sygdomme, der rammer hjernen. Hvert evig eneste år bliver massevis af mennesker ramt af demens eller alzheimers.
De to forskeres mission er at undersøge celledød i den del af hjernen, hvor demens og alzheimers rammer. For når sygdommen rammer, så opstår der huller i evenen til at huske og orientere sig i tid og sted. På sin vis kan gittercellerne, som May-Britt og Edvard Moser forsker i kaldes for hjernes egen GPS. Og for at undersøge, hvordan hjernen fungerer har de to forskere udviklet et mikroskopisk mikroskop.
Det norske kongehus beretter om, at de har udviklet et mikroskop på kun 2,2 gram, der kan sidde på hovedet af en mus. Og den lille vidundermaskine gør det muligt for forskerne at se, hvordan hjernen arbejder, når musen bruger hjernen til at orientere sig og finde rundt i steder.
De to forskere arbejder på Kavliinstituttet for neurovidenskab. De stiftede selv instituttet tilbage i 1996, men i dag er der 133 ansatte fra 27 nationer. De to forskere er foruden nobelprisen blevet hædret med det norske Storkors af den Kongelige Norske St. Olavs Orden tilbage i 2018.
