Hvad har prins Harry og Ed Sheeran gang i?
Hertugen af Sussex har lagt en mystisk video på Instagram. Han får besøg af musikeren Ed Sheeran og datoen den 10. oktober fremgår.
Hertugen og hertuginden af Sussex lagde onsdag en ny video op på deres Intagram-profil. Her ringer musikeren Ed Sheeran pludselig på Harrys dør og beder om at komme ind sammen med et kamerahold. Det kommer han så.
Selve opslaget er krydret med teksten “Kommer snart” og videoen slutter af med beskeden: “Imorgen den 10. oktober”. Noget kunne altså tyde på, at Harry og pop-stjernen har gang i et fælles projekt, der kunne komme frem i lyset idag torsdag den 10. oktober.
Artiklen fortsætter under videoen
Internationale medier, blandt andet People, gætter på, at det sandsynligvis har noget at gøre med, at World Mental Health Awareness Week løber af stabelen i denne uge, og at det netop denne torsdag er World Mental Health Awareness Day. Det er nemlig alment kendt, at både prinsen og musikeren begge arbejder til fordel for mental sundhed.
People har iøvrigt gjort en lille sjov iagttagelse i videoen. Hvis man kigger godt efter, vil man se, at der i baggrunden hænger et billede, som i den grad ligener et bryllupsbillede af en brud i en kjole med en stor v-udskæring. Det får mediet til at gisne om, at optagelsen slet ikke er lavet hjemme hos Harry og Meghan, men i stedet hos hans kusine Eugenie. For netop sådan en kjole bar hun ved sit bryllup med Jack Brooksbank den 12. oktober 2018.