Hundredetusinde af royale kroner sendt til godt formål

Der blev sendt royale kroner til Danmarks Indsamling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der blev givet mange hundredetusinde kroner fra de royale i forbindelse med Danmarks Indsamling, der lørdag kulminerede med et stort show på DR1.

Margrethe og Henrik støttede med flest penge

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støttede Danmarks Indsamling med 500.000 kroner, oplyser Kongehuset.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter.

Der var 250.000 kroner fra Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.

Denne fond støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige samt idrætslige, uddannelsesmæssige og almennyttige formål.

Over 300.000 har doneret penge

Flere end 300.000 har doneret i alt 78,9 millioner kroner til børn uden hjem i verdens fattigste lande ved lørdagens store indsamlingsshow, skriver Ritzau.

De 78,9 millioner indsamlet i år støtter 12 konkrete projekter, som hjælper børn uden hjem, så de kan få en mere tryg barndom og en bedre fremtid.

Danmarks Indsamling blev første gang holdt i februar 2007.

Powered by Labrador CMS