Hun styrer i 'Slaget om Tisvilde'

Ingen forsoning i sigte, afslører Astrid Recinella i striden om ’Musik i Lejet’

Offentliggjort Sidst opdateret

En langvarig strid om den populære musikfestival 'Musik i Lejet', der er blevet tvunget væk til en anden placering, deler stadig borgerne i feriebyen Tisvildeleje.

Konflikten foldes ud i TV 2’s dokumentarserie ’Slaget om Tisvilde’.

Savner omgivelserne

 - Jeg synes, ’Musik i Lejet’ har skabt en fin festival, sagde en af dokumentarens hovedpersoner, Astrid Recinella, til Kendte.dk på den nye festivalplads - en campingplads i Vejby fem kilometer fra den oprindelige placering.

Astrid Recinella fra 'Slaget om Tisvilde'.

- Men man savner jo også de dejlige omgivelser med vandet og skoven i Tisvilde, lød det fra ejendomsmægleren og lokalpolitikeren, der bor centralt i byens hovedgade.

Det samme gør rivalen Sidsel Zachariassen, der er imod byens festival, og de to kan ikke forliges.

Fælles fodslag

 - Det var konfliktfyldt, da vi for nylig mødtes i 'Go' morgen Danmark', og det er det nok stadigvæk. Vi havde aftalt at få taget et foto sammen efterfølgende til SoMe-formål, men det nægtede hun, forklarede Astrid og fortsatte:

- Byen er blevet meget stille. Man kan virkelig mærke, at festivalen er rykket herud. Nu har vi sat en ny lokalplan i gang, så det er ikke opgivet at komme tilbage. Vi må se, hvordan det ender, fortalte Astrid Recinella, der kun har oplevet positive reaktioner under sin tv-optræden.

- Jeg har slet ikke mærket den stemning, der antyder, at Tisvilde er imod festivalen, lød det fra Astrid.

Illustration fra TV 2 dokumentaren 'Slaget om Tisvilde'.
Powered by Labrador CMS