Hun skal træffe et valg
Det forlyder, at dronningen har modtaget en forespørgsel
Noget tyder på, at Meghan Markle og Prins Harry kan være på vej til England.
Der bliver dog kun tale om et besøg, nærmere bestemt hos Dronning Elizabeth, der endnu ikke har mødt parrets andet barn, Lilibet.
Lilibet er dronningens 11 oldebarn, og navnet er både en hyldest til Harrys mor, Diana og dronningen selv. Elizabeths kælenavn, da hun var lille, var nemlig Lillibet, skriver People.
Er i kontakt
Mirror skriver, at mens Prins Harry og Prins William fortsat har et anstrengt forhold til hinanden, ligesom Harry og Meghan ikke står på god fod med mange af medlemmerne af den royale familie, er det en anden snak, når det kommer til Harrys farmor, Dronning Elizabeth.
Ifølge Mirror taler Meghan og Harry fortsat med dronningen, og nu forlyder det altså, at parret har spurgt, om dronningen vil have besøg, så hun kan få lov til at møde sit oldebarn.
Ikke alle er glade
Mirror skriver, at rejsen til England bliver parrets første og Harrys blot tredje, siden de tog turen til USA i foråret 2020, efter at de havde givet afkald på deres royale forpligtelser.
Prins Harry har besøgt England to gange, siden han rejste til USA i 2020. Han var med, da Prins Philip blev begravet i april, og han var med, da en statue af Prinsesse Diana blev afsløret i juli.
Mirror refererer til Sun, der citerer unavngivne kilder blandt kongehusets rækker for at være rasende og forargede over, at Harry og Meghan er i kontakt med dronningen.
Bliver de straffet?
En unavngiven kilde fortæller, at dronningen fortsat er glad for Prins Harry, og at hun gerne vil se begge sine oldebørn, Archie og Lilibet.
Det er i skrivende stund uvist, om dronningen giver parret lov til at komme på besøg.
Unavngivne kilder spekulerer i, at dronningen kan vælge at nægte at se parret som straf for, at Harry og Meghan har valgt at forlade det britiske kongehus og siden fortælle omverdenen om deres oplevelser.