Hun er IKKE inviteret
Det har aldrig været meningen, at Kate og Meghan skulle deltage ved afsløringen af prinsesse Diana statue
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Torsdag den 1. juli står prins Harry og prins William bag afsløringen af en ny statue af deres afdøde mor, prinsesse Diana, som kunne være blevet 60 år netop denne dag.
Statuen får plads i haven på Kensington Palace, hvor Diana boede.
Ingen hertuginder
Det længe har stået klart, at Meghan ikke ville deltage ved afsløringen. Til gengæld har det tidligere forlydt, blandt andet i Mirror, at Kate ville være på plads.
Men heller ikke hun kommer. Det fremgår ifølge Harper Bazaar af en pressemeddelelse fra Buckingham Palace.
Kun de to prinser, den nære familie til prinsesse Diana, medlemmer af statueudvalget, billedhuggeren Ian Rank-Broadley, der har lavet statuen, samt havedesigner Pip Morrison er på gæstelisten, lyder det fra Buckingham Palace.
Aflægger besøg i privat regi
Prins William vil dog inden den officielle afsløring sammen med Kate og parrets tre børn i privat regi aflægge et besøg ved statuen, oplyser en kilde til Harpers Bazaar.
– Det hele tiden været meningen, at det er brødrenes arrangement, fortæller kilden om hertugindernes fravær fra den officielle begivenhed.
Ankom fredag
Harry, der nu er bosiddende i mondæne Montecito ved Santa Barbara, Californien, med sin hustru og deres to børn, Archie og Lilibet Diana, ankom til London fredag den 25. juni.
Han menes at have været i isolation i sit britiske hjem, Frogmore Cottage, som han har lånt ud til sin kusine, prinsesse Eugenie, der bor der sammen med sin lille familie.
Det fremgår ikke om han når at aflægge en visit ved statuen inden afsløringen.
Se flere fotos i galleriet ovenfor