Hugo Helmig skal giftes

Hugo Helmig har, ifølge sig selv på Instagram, friet til sin kæreste.

Helmig – altså Hugo (th) – har friet til sin kæreste. Det skriver han på Instagram. (Foto: ANITA GRAVERSEN/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Thomas Helmig var blot i starten af tyverne, da han blev gift med sangerinden Søs Fenger.

Nu lader det til, at sønnen – også i denne henseende – træder i sin fars fodspor.

I hvert fald ifølge Hugo Helmigs seneste opslag på Instagram.


Her ses et billede af Hugo og kæresten Marie Frølund med teksten ‘Me & my fiancé’ (mig og min forlovede. red). Under billedet – på engelske – ‘Hun sagde ja’.

På Maries finger ses også tydeligt en ring.

Marie Frølund har også på sin Instagram-profil delt et billede af parret.


Ved det står der blot ordet ‘YES’ efterfulgt af en tegning af en ring.

Far er i gang med talen

I kommentarsporet ved Hugo Helmigs billede skriver far Thomas: ‘Jeg går i gang med at skrive talen’.

Marie og Hugo mødte hinanden, da han og familien boede på Hotel Royal i Aarhus, mens deres nyindkøbte hus blev sat i stand. Her arbejdede Marie – og resten er nærmest lige til at skrive en sang om.

Hugo Helmig er 20 år gammel.

Powered by Labrador CMS