Hollywood-stjerne venter barn med dansker

Elijah Wood og hans danske kæreste venter barn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Du kender ham måske fra filmene om Ringenes Herre, Flipper eller endda Tilbage til fremtiden?

Nu venter den verdensberømte skuespiller Elijah Wood sit første barn. Med danskeren Mette-Marie Kongsved.

Det skriver Daily Mail.

De to mødte hinanden, da de begge i 2017 arbejdede på filmen I Don’t Feel at Home in This World Anymore.

Flere billeder i Daily Mail viser, at det møde har båret frugt; her fremviser Mette-Marie, hvad der i disse dage går under navnet ‘baby-bule’ af en størrelse, den orange kjole ikke umiddelbart kunne skjule.

Artiklen fortsætter under videoen

38-årige Elijah Wood lader da også til at være i godt humør, da han følges med sin kæreste, der angiveligt også har fået en ring på fingeren.

Kongsved har ifølge mediet tidligere været gift med produceren Evan Louis Katz, Wood har været kærester med skuespilleren og musikeren Pamela Racine.

Der er intet om terminen.

Powered by Labrador CMS