Hollywood-magnat død af kræft – stod bag de største successer

Han stod bag så store successer som "The Sopranos" og "Star Trek" og "Transformers".

Offentliggjort Sidst opdateret

Brad Grey er død.

Han stod bag så kendte film som “Star Trek”, ”Transformers”, “Mission: Impossible”,  ”No Country for Old Men” og ”Shutter Island”.

Han producerede også Scorsese’s “The Departed”, der fik prisen som bedste film i 2007. Derudover var han direktør i Paramount Pictures i 12 år.

Nu er Brad Grey død, 59 år gammel. Af kræft. Det oplyser en talsmand for familien, skriver nbcnews.

Stod bag populære serier

I sin lange karriere i underholdningsbranchen var han blandt andet manden bag firmaet Brillstein-Grey Entertainment og en del af produktionsfirmaet Plan B Entertainment sammen med Brad Pitt og Jennifer Aniston.

Derudover producerede han også så kendte, og Emmy-vindende, serier som “The Sopranos”, ”Real Time with Bill Maher” og “The Larry Sanders Show”.

De sociale medier oversvømmes af sympatitilkendegivelser.


Han døde i sit hjem i Los Angeles.

Powered by Labrador CMS