Holder fast i særlig tradition
Den svenske prinsesse Madeleine har løftet sløret for sine juleplaner.
Selvom prinsesse Madeleine, hendes mand og deres tre børn har valgt at blive i USA i år, betyder det ikke, at de adopterer de amerikanske juletraditioner.
Det skriver Svensk Damtidning.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Corona-situationen har ellers tvunget familien til at blive i USA og ikke tage hjem til Sverige.
Det var planen, at familien både skulle have holdt jul samt fejret, at Madeleines mor, Dronning Silvia, har fødselsdag den 23. december i det svenske.
Omstændighederne til trods har familien dog besluttet, at julen skal holdes, som var de i Sverige.
Svensk Damtidning skriver således, at den primære julefejring bliver juleaften den 24. december – og ikke den 25. december, som det ellers er kutyme i USA.
Madeleine og familien har de seneste par år boet i staten Florida.
Forinden boede de i London.