Hoffet i oprør: Meghan har hemmeligt ‘team’
Meghan har valgt sit eget, hemmelige team til at styre sin fremtidige karriere. Hoffet i oprør.
Meghan Markle altid har valgt at gå sine egne veje. Også efter hun i maj 2018 giftede sig med prins Harry og dermed blev hertuginde af Sussex og en del af den britiske kongefamilie.
At hun angiveligt har sit eget og hidtil hemmelige rådgivnings-team helt udenom hoffet, kommer alligevel bag på de fleste. Det skriver The Sun, som i samme ombæring nævner, at det vækker bekymring på Bucinkham Palace.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge mediet samarbejder Meghan stadigvæk med sine “gamle” Hollywood-rådgivere; agenten Nick Collins, forretningsfører Andrew Meyer og advokat Rick Genow, i forbindelse med sin fortsatte karriere.
The Sun har tidligere fortalt, Meghan er i fuld gang med at skrive en børnebog og har tilsyneladende bedt det amerikanske team om at bistå hende i udgivelsen af den. Desuden, at den slags opgaver ellers normalt ville blive varetaget af et eksklusivt eksperthold fra hoffet.
En kilde har fortalt, at Meghan selv tror på, bogen kan blive en gedigen succes, forudsat den bliver lanceret på den rigtige måde. Ydermere, at Nick Collins sorterer i de henvendelser, der måtte komme omkring et samarbejde med hertuginden, inden han viderebringer dem til hende.
Oplysningerne er kommet frem blot få dage efter The Sun kunne berette, Meghan har hyret den kontroversielle PR-virksomhed Sunshine Sachs til at rette op på sit efterhånden lidt falmede image. Firmaet har blandt andet har haft Michael Jacksom i kundekredsen.