Historiker: Prins Philip inviterede folket ind i kongehuset

Selv om britiske prins Philip altid har stået et skridt bag sin hustru, dronning Elizabeth II, har han i den grad sat sit præg på kongehuset.

Sådan beskriver Lars Hovbakke, historiker ved Absalon Professionshøjskole og specialist i kongehuset, prinsen på dagen, hvor han træder ind i livet som pensionist.

– Han har moderniseret kongehuset indefra ved at være sparringspartner for dronningen. Han fik hende til at åbne op og komme mere i øjenhøjde med befolkningen, siger han.

Folkets mand i kongehuset

Da den nu 96-årige prins for knap 70 år siden skulle indtage pladsen ved dronningens side, var det en rolle, som han selv skulle definere. Dengang var der ikke var mange kvindelige monarker.

Men fra dag ét forstod han og accepterede det, påpeger Hovbakke. Rollen som ægtemand og rådgiver skulle senere vise sig at få stor betydning for, hvordan befolkningen opfattede det britiske monarki.

– Han er efterhånden blevet folkets mand i kongehuset, men det har han bestemt ikke været hele tiden, siger han.

Dianas død var svær

Inden årtusindskiftet blev kongehuset mødt af modvind og blev ifølge Lars Hovbakke kritiseret for dets måde at håndtere prinsesse Dianas død på.

Men da regentparret erkendte det og valgte at åbne op, hvor både dronningen og prinsen viste mere af sig selv, gik det den anden vej. Den udvikling kan han tage en stor del af æren for, vurderer historikeren.

– Det har medført, at det britiske kongehus er gået fra at være et af de mindst populære i Europa til at være et af de mest populære i verden, siger han.

Udtalelser har resulteret i mange undskyldninger

Mange husker prinsen for en bramfri tone, som flere gange har fået Buckingham Palace til at udsende offentlige undskyldninger.

Men Lars Hovbakke påpeger, at det først er i de senere år, at han har udtalt sig i den kategori. Her peger han på, at tonen for monarker i Europa har gennemgået en transformation, hvor også det danske kongehus har åbnet op.

Men det er ikke det eneste punkt, hvor historikeren sammenligner med Danmark. Han mener, at det er den danske prinsgemal, Henrik, der for nylig trak sig tilbage, som har inspireret sin britiske kollega til at gå på pension.