Hertugindens forældre passer børnene
Mens prins William og hertuginde Kate er i Pakistan passer mormor og morfar Charlotte, George og Louis.
Hertugen og hertuginden af Cambridge er i øjeblikke på officielt besøg i Pakistan. En tur, der er blevet betegnet som en af de sikkerhedsmæssigt ‘mest komplekse ture nogensinde’. Derfor er det ikke underligt, at de har fravalgt at tage børnene, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, med.
Besøget er programsat til fem dage og involverer omkring 1.000 politi- og sikkerhedsfolk. Det skriver Mirror.
Artiklen fortsætter under videoen
Nu er børnepasning ikke noget problem for hertugparret. De har både fastansat barnepige og et team af medarbejdere, der kan tage sig af børnene, mens de er væk. Men det er så ikke alle pligter, der overgår til personalet denne gang. Kates forældre, Carol og Michael Middleton, har nemlig valgt at træde til og bidrage.
Blandt andet med at få de to ældste, Charlotte og George, godt afsted i skole og med at tage sig af lillebror Louis, der kræver pasning hele dagen.
Det er ikke en beslutning, der overrasker stort. Carol og Michael Middleton er nemlig i det hele taget meget involveret i børnebørns liv og tager dem ofte med på ture.
Det så man blandt andet denne sommer, hvor de havde de to store med på en bådtur så de kunne opleve deres forældre dyste mod hinanden i velgørenheds-sejladsen King’s Cup Regatta.
Prins William og hertuginden rejste til Pakistan mandag den 14. oktober og i kalenderen står der besøg i Lahore, bjergene i nord og regioner, der grænser op til Afghanistan.