Hertuginde tager over efter dronningen

Kate julehyggede med trængte familier under sin første optræden som protektor for 'Family Action' organisationen.

I 65 år har dronning Elizabeth været protektor for organisationen Family Actions. Nu har hertuginden af Cambridge taget over. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Jonathan Brady/Pool via REUTERS
I 65 år har dronning Elizabeth været protektor for organisationen Family Actions. Nu har hertuginden af Cambridge taget over. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Jonathan Brady/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske velgørenhedsorganisation ‘Family Action’, der arbejder for og hjælper familier i nød, har fået ny protektor. Det er hertuginden af Cambridge, der har påtaget sig jobbet på opfordring af sin svigermor. Dronning Elisabeth, der selv har haft rollen i 65 år, tog over efter sin mor, dronning Mary, i 1953.

Family Action blev grundlagt i 1869 for at hjælpe familier i vanskeligheder ved at give dem praktisk hjælp og støtte.

Artiklen fortsætter under videoen

Kate har gennem næsten et årti brugt store dele af sin tid på netop at mødes med og promovere velgørenhedsorganisationer, der hver dag arbejder for at styrke familier og lokale samfund. Denne nye protektion er således helt i overensstemmelse med hendes kongelige højheds mangeårige indsats.

For at markere skiftet besøgte hertuginden onsdag den 5. december Peterley Manor Farm i Great Missenden, Buckimghamshire. Stedet er blandt andet er kendt for sin produktion af juletræer.

Hertuginden blev budt velkommen af David Holmes, der står i spidsen for Family Action og som iøvrigt er mellem af Order of the British Empire, CBE.

“Family Action er beæret over, at hertuginden af Cambridge er blevet vores kongelige protektor. Hendes kongelige højhed efterfølger hendes majestæt dronningen, der har haft rollen i mere end 65 år. Alle i organisationen vil gerne takke hendes majestæt for den standhaftige støtte til os gennem så mange år. Family Actions ser frem til nu at skulle arbejde sammen med hertuginden i årene, der kommer”, sagde han blandt andet.

Under besøget havde Kate lejlighed til at møde og tale med nogle af de familier, der nyder godt af Family Actions arbejde, ligesom hun også deltog i en række juleaktiviteter. Hun var blandt andet med til at lave juleklip samt til at udvælge og efterfølgende pynte et juletræ.

Powered by Labrador CMS