Hertuginde Meghan: Alle har ret til en uddannelse
Står det til hertuginden af Sussex skal alle, uanset genetik og social baggrund, have adgang til en uddannelse.
At hertuginde Meghan tager sine engagementer indenfor velgørenhed alvorligt, er der vist ingen, der kan betvivle. Hun viste det igen i forbindelse med World Access to Higher Education Day, som fandt sted tirsdag den 26. november. Det er et tiltag, som arbejder for at øge den globale opmærksomhed omkring uligheder omkring adgang til og succes i videregående uddannelser.
Meghan selv er protektor for Association of Commonwealth Universities (ACU), der er en sammenslutning af flere end 500 undervisningsinstitutioner i over 50 lande på tværs af Commonwealth. Den har til formål at skabe en bedre verden via højere uddannelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Meghan har været særdeles aktiv omkring om uddannelse, siden hun blev en del af den britiske kongefamilien og arbejder ivrigt for at sikre adgang til studier for alle. Ikke mindst de, som tidligere har været udelukket for muligheden. Det lagde hun heller ikke skjul på ved World Access to Higher Education Day. Her sendte hun et brev til ACU, hvor gav udtryk for sine meninger.
Det skriver Harpers Bazaar, som også bringer brevet.
“På denne dag er vi i stand til at markere den vitale rolle, gymnasier og universiteter spiller i samfundet, og hvor vigtigt det er, at alle mennesker, uanset køn og social baggrund, har mulighed for at få adgang til en videregående uddannelse. Værdien af dette kan ikke undervurderes”, skriver hun blandt andet.
Et godt eksempel
Hun kommer også ind på en oplevelse, hun havde, da hun sammen med prins Harry for nylig var på officielt besøg i Afrika.
“Tidligere i år mødte jeg Simon Kiongo fra Kenya. Han voksede op på en lille familiegård og handlede med grøntsager for at skaffe økonomiske midler til uddannelse. I dag arbejder han, med støtte fra ACU, indenfor kræftforskning for sit land. Han beskæftiger sig specielt med kræftfremkaldende forbindelser i fødevarer. Simon er et godt eksempel på aktiv uddannelse”, står der i brevet.
Hertuginden giver også udtryk for sin stolthed over at være protektor for ACU og alt det, organisationen står for.
“Vi kæmper for de, der søger en videregående uddannelse og forpligter sig til at gøre denne verden til et bedre sted”, afslutter hun brevet.