Hertuginde klager!

Det ser ud som, om at hertuginde Kate bryder med sin tidligere etikette og går sin svigerinde i bedene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man er medlem af den kongelige familie følger en vis bevågenhed med netop den titel. Det har særligt de to britiske hertuginder Kate og Meghan oplevet.

De har dog tidligere håndteret det på hver sin måde. Mens hertuginde Kate har været stille, har hertuginde Meghan råbt op.

Artiklen fortsætter efter videoen

Nu tyder det dog på, at hertuginde Kate har lært lidt af sin svigerinde. Det skriver Express.

Meghan sagde fra

I oktober kom det frem, at hertuginde Meghan var nødt til at trække en streg i sandet i forhold til mediernes dækning af hende. Hun havde simpelthen fået nok.

Det resulterede i, at hun besluttede sig for at lægge sag an mod Mail on Sunday. Det var af hertugindens og hendes ægtefælle prins Harrys mening, at avisen på ulovlig vis havde offentliggjort et af Meghans private breve.

Parret mente, at det ovenpå den episode var på tide at svare igen på den “propaganda”, som de havde oplevet i medierne.

Lærer af Meghan

Hertuginde Kate har håndteret pressen anderledes end sin svigerinde. Men nu er hun også nået til et punkt, hvor hun må ytre sig.

Det er historier vedrørende hertuginde Kates forhold til sin svigerinde, der har fået hertuginden til at reagere. Hendes advokater har reageret på et portræt af hertuginden i mediet Tatler. Det bekræfter Tatler, der med artiklen Catherine the Great – ifølge hertuginden og hendes advokater – har misledende beskrevet forholdet mellem hende og hertuginde Meghan.

I artiklen skulle en kilde tæt på de kongelige medlemmer have fortalt om de to hertuginders forhold. Og det er tydeligvis en beskrivelse, som ikke huer hertuginde Kate.

Hof blev ikke kontaktet

Kensington Palace, hoffet bag hertuginde Kate, har endnu ikke kommenteret henvendelsen til mediet offentligt.

En kilde tæt på hoffet oplyser dog, at artiklen indeholdt en svada af forkerte fakta og falske repræsentationer af de to hertuginders forhold, som forinden udgivelsen ikke var blevet forevist Kensington Palace.

Ifølge den royale korrespondent for Vanity Fair Katie Nicholl, så kunne det tyde på, at det er hertuginde Kates varsel til de britiske medier. Hun understreger også, at det ofte ikke er kutyme for Kensington Palace at kommentere på en artikel, men at det tidligere er sket, når det er noget, som de vurderer er potentielt skadeligt for deres omdømme.

Powered by Labrador CMS