Hertuginde Kate trøstede sin svigerinde
Det var hårdt ved Meghan, da Serena Williams fik lastelige klø i Wimbledon-finale. Men så trådte hertuginde Kate til.
Skulle der være noget om snakken omkring, at de to hertuginder, Kate og Meghan, ikke har verdens bedste forhold til hinanden, så skjuler det det godt. Der er tvært imod helt nye indikationer på, at de faktisk trives rigtig godt sammen. De blev blandt andet set hygge sig med hinanden og deres børn i forbindelse med, at Harry og William spillede polo i den gode sags tjeneste den 10. juli.
Senest var de sammen på plads i den royale loge på Centercourt ved Wimbledon, hvor de sad storsmilende og grinende side ved side. Det var i forbinde4lse med, at Meghans gode veninde, tennisstjernen Serena Williams, spillede finale lørdag den 13. juli. Her havde de iøvrigt selskab af Kates lillesøster, Pippa Middleton. Det skriver Harpers Bazaar.
Artiklen fortsætter under videoen
Selve kampen blev dog undervejs lige spændende nok for Meghan. For veninden fik nemlig lastelige klø i kampen, der stod mod rumænske Simona Halep. Rumæneren vandt med 6-2, 6-2 i en forestilling, der var overstået på blot 56 minutter.
Meghan måtte flere gange gemme sig bag sine hænde af bare spænding. Det var simpelthen for nervepirrende for hende. Men så var det, at Kate trådte til. Iagttagere kunne nemlig konstatere, at svigerinden af flere omgange strøg hende blidt på ryggen og angiveligt supplerede med nogle trøstende ord.
Såvel deres tilstedeværelse sammen som deres ageren overfor hinanden undervejs, maner ifølge den royale kommentator Victoria Arbiter alle rygter om en eventuel fejde mellem dem til jorden.
“Det viser tvært imod et varmt forhold mellem de to kvinder, der nu begge har børn og som befinder sig nogenlunde samme sted i livet”, har hun forklaret.