Hertuginde Kate med personlig appel

Hertuginden beder folk om hjælp til et projekt, der står hendes hjerte meget nært.

I en helt ny video på Instagram opfordrer hertuginde Kate folk til at bakke op en undersøgelse omkring betydningen af børns opvækst, hun har lanceret. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Chris Jackson/Pool via REUTERS
I en helt ny video på Instagram opfordrer hertuginde Kate folk til at bakke op en undersøgelse omkring betydningen af børns opvækst, hun har lanceret. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Chris Jackson/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

I et helt nyt opslag på Instagram opfordrer hertuginden af Cambridge i en helt ny video folk til at bakke op et projekt, der ligger hende meget på sinde.

Hun har sat gang i en undersøgelse, ‘5 Big Questions on the Under 5s’, der skal belyse hvad den rigtige omsorg i de første fem år af et barns liv betyder for dets videre udvikling. Det er i den forbindelse hun gerne vil i dialog med både forældre, den øvrige familie og fagfolk.

Artiklen fortsætter under videoen

– Forældre, familier og fagfolk er kernen i opvæksten for den næste generation. I den forbindelse er jeg passioneret for at høre jeres tanker og synspunkter omkring, hvordan vi bedst støtter børnene. Derfor har jeg lanceret fem spørgsmål, jeg gerne vil have svar på fra så mange som muligt, siger hun blandt andet i videoen.

I klippet fortæller hertuginden også om sine nylige ture til London, Nordirland, Wales og Skotland, hvor hun mødtes med forældre, bedsteforældre og pædagoger for at lære mere om, hvad der er nødvendigt for dem, for at støtte den næste generation af unge.

Hun siger også, at flere end 200.000 mennesker allerede har deltaget i undersøgelsen.

Af selve opslaget fremgår det, at man skal svare på de fem spørgsmål senest den 21. februar samt hvor, man gør det.

Powered by Labrador CMS