Hertuginde Kate blæser på royale traditioner
På nogle områder gør Storbritanniens kommende dronning fuldstændig, som det passer hende.
Som traditionen byder, har hertugen og hertuginden af Cambridge, som de øvrige i den britiske kongefamilie, alverdens tjenestefolk til rådighed. Personlige assistenter, husholdere, barnepiger og flere andre.
Men det til trods er der alligevel nogle ting, parret, specielt Kate, hellere selv ønsker at gøre.
Det gælder ikke mindst opdragelsen af børnene men også Også når det drejer sig om gøremålene i den daglige husholdning. Det betyder, at hun ofte bryder med den royale praksis og traditionerne.
Det kom frem i Amazon Prime-dokumentaren ‘William & Kate: The Journey fra 2016, skriver Express, som også nævner, at det ind imellem betyder rynkede bryn hos personalet.
Artiklen fortsætter under videoen
I dokumentaren kommer det frem, at såvel chefhusholderen som chefgartneren valgte at opsige deres jobs hos William og Kate. Angiveligt fordi, de ikke kunne leve med arbejdsforholdene. De danner par privat og har tidligere arbejdet for dronning Elizabeth. Her var de vant til, at det var dem, der var de styrende i deres respektive funktioner.
Men sådan foregår det ikke i Kates hjem. Hun er ikke født som kongelig, men kommer fra en familie, hvor man ikke havde tjenestefolk. Det betyder, at hun er opdraget til at skulle gøre tingene selv, og det har hun ikke sluppet, selv om hun en dag bliver dronning af Storbritannien.
Hun er således ikke bleg for selv at fat med det huslige eller at stå i køkkenet, og hun har i det hele taget et behov for noget privatliv med sin familien.
”Hun kan godt lide at lave mad og selv gøre ting for William og børnene. Hun er glad for det privatliv, man får uden tjenere”, siger den royale korrespondent Ashley Pearson i dokumentaren.
Ashley Pearson forklarer desuden, at hun er vidende om, at det er smittet af på børnene. De er nemlig også vilde med at lave mad og gør det ganske ofte til deres mor og far.