Her skal prinsesse Marie åbne nyt storcenter
Torsdag forestår prinsesse Marie åbningen af stormagasinet Galeries Lafayette på Champs-Elysées i Paris.
Det er nærmest en krigszone, prinsesse Marie rejser ind i, når hun torsdag skal forestå åbningen af det Bjarne Ingels-tegnede stormagasin Galaries Lafayette i Paris torsdag.
Galaries Lafayette ligger nemlig på den berømte promenade Champs-Elysées, der weekend efter weekend har ageret kampplads for de voldsomme protester, bevægelsen “de gule veste” har afholdt i den franske hovedstad.
Der bør dog ikke være grund til megen bekymring – de annoncerede demonstrationer afholdes nemlig kun i weekender.
Straks mere bekymret bør stormagasinet og Bjarne Ingels dog være – som det er fremgået af billeder i medier og på tv kan de voldsomme demonstrationer godt give omkringliggende bygninger en noget hård medfart.
Lejlighedsjagt
Måske turen til Paris også kan blive en lejlighed til at kigge efter ny lejlighed – prinsesse Marie fortalte således til Ekstra Bladet i februar, at lejlighedsjagten var skudt i gang.
Det afslørede hun, da de fangede hende og prins Joachim til premieren på en ny Lego-film:
– Det ved vi ikke endnu. Vi er i gang med at finde et sted, forklarede Marie om boligjagten.
Marie fortalte videre, at hun glæder sig til at komme hjem til Frankrig for en stund. Specielt på børnenes vegne, da de får en glimrende lejlighed til at suge noget af moderens kulturelle baggrund til sig.