Her skal Mary støtte udsatte kvinder og piger

Hun kaster sig igen i brechen for kvinders og pigers rettigheder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsessen og udviklingsministeren deltager i Nairobi Summit, som finder sted i Kenyas hovedstad den 12. – 14. november 2019.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under videoen

Kroprinsessen og udviklingsministeren deltager i Nairobi-topmødet ”Nairobi Summit on ICPD25: Accelerating the Promise”, hvor blandt andet opfyldelse af kvinder og pigers rettigheder samt deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) vil være på dagsordenen.

Markerer jubilæum

Danmark er sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA) værter for højniveaukonferencen.

Nairobi-topmødet markerer 25-året for 179 landes vedtagelse af Kairo-handlingsplanen i 1994. Handlingsplanen gav kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop forrang over befolkningskontrol og begrænsning af fødselstal.

Der er siden 1994 sket fremskridt på området verden over, men der er stadig et langt stykke vej.

Danmark er fortaler

Danmark er fortaler for kvinder og pigers Seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og vil være det igen som medvært, når verdens nationer, unge, civilsamfund, privatsektorrepræsentanter og mange flere mødes i Nairobi for at gøre status over fremskridt og drøfte, hvad der skal til for at sikre alle kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop.

Fokusområde

Piger og kvinders rettigheder og sundhed er et fokusområde hos kronprinsessen, som blandt andet deltager i topmødet i sin egenskab af protektor for UNFPA.

Mandag kunne Kendte.dk da også fortælle, at netop kronprinsessen åbnede en konference på Christiansborg med lignende tema.

Powered by Labrador CMS