Her er lægernes mistanke: Stor rockstjerne fundet død

Han døde formentlig af et hjerteanfald.

Pete Shelley er død. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Pete Shelley blev kun 63 år gammel, men han nåede at tilbringe 43 år som forsanger for det legendariske engelske punkband Buzzcocks inden sin pludselige død torsdag. BBC skriver på baggrund af en kilde hos bandets management, at Shelley døde torsdag i Tallinn, Estland, hvor han var bosat.

Bandet tog en mere melodiøs tilgang til punkrocken end for eksempel kollegerne i Sex Pistols, selv om begge orkestre begyndte omtrent samtidig. Buzzcocks fik sin debut som opvarmning for netop Sex Pistols. Siden endte det med en opløsning i 1981.

I 1989 blev Buzzcocks dog gendannet. På Twitter bekræftes Shelleys dødsfald også. Bandet selv skriver, at verden har mistet “en af Storbritanniens mest indflydelsesrige og produktive sangskrivere og medstiftere af det originale punkband Buzzcocks”.

BBC skriver, at lægerne mistænker, at det er et pludseligt hjerteanfald, der har betydet Pete Shelleys død.

Powered by Labrador CMS