Her er holdet til “Elf” i Tivoli
Den tredjemest indtjenende julefilm nogensinde, hvis historie siden er blevet en musical, spilles i Danmark.
Historien om Buddy, der falder ned i julemandens sæk og ender på Nordpolen, og bliver opdraget af en nisse, er i filmen og musicalen Elf blevet en juleklassiker.
Og næste år slår Tivoli dørene op for forestillingen, der allerede har gået sin sejrsgang på Broadway og Westend i New York og London.
Det afslører Tivoli i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Den Gamle Have helt ekstraordinært fået lov til at omskrive historien, så handlingen foregår i København.
Filmen Elf med skuespilleren Will Ferrell i hovedrollen, er den tredjemest indtjenende julefilm i verden, skriver Tivoli i pressemeddelelsen.
– En svær mission, ægte kærlighed og smittende musik er grundopskriften på et godt, hjertevarmt juleeventyr, lyder det om musicalen, der fra næste år således kan ses i Danmark.
Kendte danskere på plakaten
På plakaten er blandt andet Christiane Schaumburg-Müller, Pelle Emil Hebsgaard, Tommy Kenter, Julie Steincke, Camilla Bendix og Niels Ellegaard.
Mens Pelle Emil Hebsgaard skal spille Buddy, tager Christiane Schaumburg-Müller rollen som Jovie, som han bliver forelsket i.
Elf får gallapremiere den 23. november 2017 i Tivolis Koncertsal.
/ritzau/FOKUS