Her er Harry og Meghans ‘inderkreds’

Hertugen og hertuginden af Sussex har ganske mange af deres tætte relationer lige rundt om hjørnet.

Harry og Meghan bor nu i mondæne Montecito, Santa Barbara i Californien. Klik videre i galleriet for at se, deres tætte vennekreds hvoraf mange bor lige rundt om hjørnet. Foto: Scanpix/REUTERS/Siphiwe Sibeko
Harry og Meghan bor nu i mondæne Montecito, Santa Barbara i Californien. Klik videre i galleriet for at se, deres tætte vennekreds hvoraf mange bor lige rundt om hjørnet. Foto: Scanpix/REUTERS/Siphiwe Sibeko
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan godt være prins Harry og hertuginde Megan ikke lader ret mange komme helt ind på livet af sig. Men selvfølgelig har også de en inderkreds. En aldeles stjernebesat en af slagsen oven i købet.

Nogle af dem bor endda ifølge Hello Magazine ‘lige rundt om hjørnet’. Se de nære forbindelser i galleriet ovenfor.

Artiklen fortsætter under videoen

Prinsen og hertuginden valgte med udgangen af marts måned i år at trække sig som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie.

I første omgang valgte de at flytte til Vancouver Island i Canada, men flyttede lige inden det meste af verden nærmest blev slået i gulvet af corona-pandemien til Los Angeles, Californien.

I juli måned købte de så egen bolig i mondæne Montecito, Santa Barbara, blot en god times tid i bil fra film-metropolen.

Det er også siden marts lykkedes parret at gøre sig økonomisk uafhængige. Det er blandt andet sket via aldeles lukrative aftaler med først Netflix og for nylig også med Spotify.

Julen kommer de til at tilbringe i solrige Californien sammen med deres nu godt og vel halvandet år gamle søn Archie. Den lille familie er som alle andre ramt af covid-19 situationen og har derfor ikke mulighed for nogen som helst rejseaktivitet.

Powered by Labrador CMS