Her er favoritten til at vinde X Factor

Fredag starter live shows i X Factor. Står det til bookmakeren NordicBet er det Remee, der løber af med årets vinder. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR Presse
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du vil lade din indre spillefugl afgøre, hvem du tror, vinder X Factor – så læs med her

Allerede inden de første live shows er løbet af stablen, har NordicBet fundet deres favorit.

Ifølge bookmakeren er det Embrace, du skal sætte dine penge på – så kan du få dem 3,20 gange igen.

– Musikaliteten hos pigerne fra Embrace er indiskutabel, og de har rutinerede Remee til at coache dem igennem konkurrencen. Det er hovedårsagerne til, at vi ser dem som favoritter. Men der er ingen tvivl om, at årets konkurrence er tæt. Der er meget talent blandt de unge deltagere, og det bliver interessant at se, om Mette Lindberg kan guide dem, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Blandt den ældre generation virker Andrew Murray som en spændende kandidat. Hans udstråling er fænomenal, og han vil uden tvivl vinde meget sympati hos seerne. Det samme kan man sige om duoen Clifforth og Hegn, men vi ser dem som de svageste kandidater i konkurrencen. Deres repertoire virker begrænset, og vi tror, de ryger ud fredag.

Hvem vinder X Factor 2016?

Sådan oddsetter NordicBet årets deltagere:

Embrace 3.20

Reem 3.50

Alex 4.50

Andrew Murray 6.50

Mads Christian 12.00

Sarah Glerup 18.00

Jacob Bering 25.00

The Competition 29.00

Clifforth og Hein 35.00

Powered by Labrador CMS