Her er de “importerede” royale

I gamle dage var unge royale nærmest en storpolitisk handelsvare – en ung prinsesse kunne giftes bort og styrke en alliance med en stormagt, og en ung prins kunne styrke alliancen med en anden.

Fra 1. verdenskrig er det sågar veldokumenteret, hvordan zarer, kejsere og konger og dronninger udvekslede breve med hinanden – i håb om at stoppe de forfærdelige blodsudgydelser. Fætre og kusiner, svigerbrødre og svigermødre.

Når de europæiske prinser og prinsesser i dag skal søge kærligheden har de ikke samme storpolitiske hensyn at tage – alligevel hænder det ofte, at kærligheden kastes på en udlænding.

Det skyldes nok blandt andet den specielle position, de indtager i deres hjemland. Med al den opmærksomhed og virak, der er når enlige kongelige bevæger sig ud i natten i hjemlandene finder mange det knapt så naturligt, at flette fingre foran kameraerne indenlands.

Af de store, europæiske monarkier er der dog ét, der endnu ikke har budt en ægtefælle af samme nationalitet ind i moderne tid – og det er det danske.

• Fødsel oppe over: Så hurtigt vender hun tilbage
• En vildt overraskende royal oplevelse

Hvorfor det forholder sig sådan, har kongehusekspert Lars Hovbakke tidligere givet sit bud på til BT:

– Det, at det danske kongehus håndhæver reglen om udenlandske ægtefæller, er en af mange årsager til, at vi har det kongehus, som er mest populært blandt dets egen befolkning i Europa. I Danmark sørger kongehuset for at få frisk blod udefra. Jo længere væk, desto bedre,« siger Lars Hovbakke.