Henrik overrasker: Interviewes i egyptisk talkshow
Prinsen blev interviewet i et talkshow i Egypten. Se interviewet her!
Prins Henrik var fornylig i Egypten.
Her overraskede han med et interview i et egyptisk talkshow. Det fremgår af en video fra en tv-station i Egypten.
I videoen byder en velklædt kvinde prinsen velkommen til Egypten:
– Mange tak, jeg er altid glad for at være i Egypten, svarede den nu pensionerede prins.
Hvor har De været henne i Egypten?
– Jeg har været mange steder. Cairo, Alexandria, Aswan, Luxor selvfølgelig og nu Sharm el-Sheihk. Jeg har vel været i Egypten omkring 30 gange, fortalte prins Henrik i interviewet.
Han tilføjede, at egypterne er et hjertevarmt folk.
Hvilken besked kan De sende til det egyptiske folk?
– I har vist, at I er for fred, og at I er for kultur. Så jeg siger: Bliv ved med at holde fokus på de to principper.
Kongehuset har over for kendte.dk ingen kommentarer til, hvad prins Henrik lavede i Egypten.
Se interviewet nedenunder…