Havde millioner med

Ditte Julie Jensen skjuler kæresten

Udgivet Opdateret

Røde Kors-ambassadørerne i ’Klub 10’ har i år slået nye rekorder med et indsamlingsresultat på 5.045.040 kroner.

Og en af dem, der har slidt i det, er Ditte Julie Jensen, der medvirkede i ’Den Store Bagedyst’ i 2015, og som tre år senere vandt ’Den Store Julebagedyst’ på DR.

Det gode formål

- Så jeg er her for at fejre, at det har været et vanvittigt år med pengeindsamling til det gode formål, siger den 36-årige influencer til Kendte.dk ved Røde Kors-overrækkelsen på ’Ragnarock’ søndag i Roskilde.

- Det har været fantastisk. Sammenholdet og den måde vi har præsteret, har været en magisk oplevelse, lyder det videre fra den stolte tidligere bagedystdeltager, der har 116.000 følgere på sin Instagramprofil.

Sådan går det privat

Ditte Julie Jensen har to børn med sin eksmand Mark Topgaard, som hun blev skilt fra i 2019 efter et par sammen.

Men kærligheden har for nylig tilsmilet hende igen.

Det oplyste hun for en uge siden på den røde løber ved premieren på ’Toves Værelse’ i Imperial Bio.

Ditte Julie Jensen havde en ny kæreste med siden skilsmissen for fire år siden.
Ditte Julie Jensen havde en ny kæreste med siden skilsmissen for fire år siden.

Kæresten var med

- Jeg har taget med min kæreste med i dag, og det går dejligt, siger hun, der dog ikke ønskede at blive fotograferet med ham af uvisse årsager.

- Vi skal til SmukFest i år, og ellers skal tiden gå med at renovere hus og anlægge terrasse, siger hun med et smil om de private sommerplaner.

Ditte Julie Jensen kunne stolt overrække en rekordstor check til Røde Kors efter samarbejdet i ’Klub 10’.
Ditte Julie Jensen kunne stolt overrække en rekordstor check til Røde Kors efter samarbejdet i ’Klub 10’.
Powered by Labrador CMS