Harry vil kæmpe indædt for sine titler

Det gør ondt helt i hjertet på hertugen af Sussex, at han har mistet sin officielle tilknytning til militære værn

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry er parat til stort set alt for at få tre militære ærestitler og protektorater, han nødtvunget har sagt farvel til i forbindelse med ‘Megxit’, tilbage. Det fortæller kilder til ifølge Mirror til The Daily Telegraph.

Artiklen fortsætter under videoen

Da parret valgte at trække sig fra livet som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie, fik de lov til at beholde deres royale protektorater indenfor velgørenhed, men Harry mistede sine officielle tilknytningerne til tre grene af det britiske militær, som står hans hjerte meget nær.

Der er tale om ‘Royal Marines’, ‘Royal Naval Command’s Small Ships and Diving’ og Royal Air Force Honington.

Måtte opgive at tage hjem

Ifølge kilden er tilknytningen til militæret noget af det vigtigste for prinsen.

“Så selvfølgelig vil han gerne beholde den,” siger kilden.

Harry har angiveligt også arbejdet på at kunne rejse hjem til Storbritannien for at mødes ansigt til ansigt med sin farmor, dronning Elizabeth II, for at finde en løsning og afklaring på sin egen og Meghans fremtidige roller i og for familien.

Men han har, som så mange andre, måtte stille stort set alt på standby på grund af corona-restriktionerne, der umuliggør det for ham overhovedet at rejse.

Evaluering lige om hjørnet

Kilder tæt på kongehuset fortæller, at der ikke nu er programsat et møde mellem Harry og dronningen, men at der forventes at blive fundet en løsning i løbet af de næste uger, så de kan få talt sammen på en eller anden vis.

Det står under alle omstændigheder fast, at der vil blive lavet en evaluering af tiden efter ‘Megxit’ den 31. marts, som et et-årsdagen for prins Harry og Meghans farvel.

Powered by Labrador CMS