Harry og Meghans vanvittige ferie: Fester og kendisser i lange baner
Sikken fest vi har haft nu i nat...
Meghan Markle, der før sit ægteskab med Prins Harry var en kendt skuespiller, har ikke glemt det glamourøse Hollywood-liv. I hvert fald havde hun ifølge Daily Mail for nylig slæbt gemalen med til en vaskeægte kendis-fest med alt, hvad det indebærer.
Festen – festerne, om man vil – fandt sted i Amsterdam og var arrangeret af den kendte Nick Jones, der kender hertuginden personligt. Han havde inviteret det royale par med til åbningen af sit nyeste a-liste kendis-festhus Soho House.
Det er en kæde af feststeder, hvor de rige og kendte kan boltre sig uden irriterende almindelige dødeliges tilstedeværelse.
Avisen, der beskæftiger sig ganske rigeligt med det britiske powerpar, har gennem flere kilder fået bekræftet, at både Meghan og Harry var til stede ved to lidt velrislede fester. Gæstelisten, der er hemmelig og kun effektueret ved private invitationer, talte primært Markles Hollywood-venner. Blandt andre Oscar-vinderen Eddie Redmayne. Jamie Dornan fra husmoderporno-serien 50 Shades of Grey var også med.
En kilde fortæller, at der var tale om en ganske løssluppen fest – men også, at de royale var ganske bedårende.
– De blev ved hinandens side hele natten og sad ved “højbordet” med Jones. Som aftenen skred frem, blev flere folk mere modige og gik op for at sige hej til Meghan. Hun opførte sig så pænt. De så desuden ud til at være vældig meget forelskede. Der var også massevis af druk. Det var en rigtig fest.