Harry og Meghans baby vil vokse op uden denne titel

Prins Harry og hertuginde Meghans barn, der kommer til verden i 2019, bliver hverken prins eller prinsesse - det er der en særlig grund til.

Offentliggjort Sidst opdateret

På trods af, at prins Harry og hertuginde Meghans vordende barn er en af de mest imødesete babyer i verden i mange år, får den lille ny hverken lov til at kalde sig selv prins eller prinsesse.

Årsagen skal findes i den britiske tronfølgelov, som den blev vedtaget i 1917 af kong George V. Den tilsiger, at kun monarkens børnebørn eller børn, der er direkte arvinger til tronen kan kalde sig prins eller prinsesse. Det skriver Good Housekeeping.

Derfor vil Harry og Meghans baby, som det ser ud nu, kun kunne kalde sig Lady eller Lord Mountbatten-Windsor.

Ingen regel uden undtagelser

Der er dog to ting, der kan ændre på dette.

Den ene – og mest frygtelige – er, hvis dronning Elizabeth dør før babyen bliver født. I så fald vil prins Charles blive konge, og den ny baby vil derfor være monarkens barnebarn.

Den anden mulighed er hvis dronning Elizabeth bruger sin lovgivende kompetence til at gøre barnet til prins eller prinsesse. Det ‘trick’ har dronningen tidligere benyttet sig af – prins William og hertuginde Kates børn Charlotte og Louis er såmænd kun prinsesse og prins, fordi dronningen har dikteret det.

Det afhænger dog af, hvad prins Harry og Meghan selv vælger – prins Edward valgte, at hans børn, Louise og James, først ville få titlen, når den går i arv.

Powered by Labrador CMS