Harry og Meghan må kæmpe for særligt navn

Efter annonceringen af navnet på Harry og Meghans nye organisation er flere Instagramprofiler med navnet dukket op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er blot få dage siden, at Harry og Meghan kunne annoncere navnet på deres nye fond. Men det kan vise sig at blive lidt af en kamp, hvis parret skal have fat i navnet til en profil på Instagram.

Siden afsløringen er der dukket en profil op af samme navn på det sociale medie, skriver Express.

Artiklen fortsætter efter videoen

Profil stjal navnet

Tidligere på ugen kom det frem, at Harry og Meghan har valgt at kalde deres nye organisation for Archewell. I organisationen skal der blandt andet indgå tøj og materialer, der kan bruges til undervisning.

Men med afsløringen er der også kommet et større problem for parret, der tidligere har været meget aktive på det sociale medie Instagram med deres tidligere profil Sussex Royal.

For navnet Archewell er allerede blevet taget af en person. Det kan betyde, at det for parret ikke er muligt at kunne kalde deres Instagramprofil for navnet på dere velgørenhedsorganisation.

I kommentarerne til det eneste billede, som er lagt op på profilen, har flere givet udtryk for, at det tidligere royale par formentlig vil bruge navnet.

Men der er efterhånden også dukket flere profiler op, der benytter sig af Archewell, hvor der allerede er lagt billeder af Harry og Meghan op.

Opkaldt efter Archie

Da parret kunne afsløre navnet på organisationen kom det i en officiel udtalelse fra parret også frem, hvor idéen til navnet stammer fra. Ifølge People har det meget med parrets knap to-årige søn at gøre.

– Før Sussex Royal fik vi idéen ‘arche’, som er det græske ord for handling. Vi mente, at det passede godt med den velgørende organisation, som vi en dag håbede at opbygge, og det blev også inspirationen til vores søns navn. At gøre noget med en mening bag. At gøre noget, der betyder noget, forklarede parret.

Ovenpå afsløringen er parrets tidligere Instagramprofil Sussex Royal blevet lukket.

På trods af situationen med coronavirus, så forventes det, at organisationen Archewells arbejde begynder i den nærmeste fremtid, selv om parret har ytret, at de holder en pause i velgørenhedsarbejdet.

Powered by Labrador CMS