Harry og Meghan lukker sig om sig selv

En megadyr ekstra-isolering af det kommende hjem Frogmore Cottage er i gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der bliver brugt store summer på at klargøre Frogmore Cottage til parret Harry og Meghan af Sussex. I alt, mener The Sun, at der er postet svimlende 26 millioner kroner i renoveringen af den fredede hybel.

En af de store gener, som parret har set sig sure på, er den nærliggende Heathrow lufthavn. De fleste ved, hvor meget sådan en flyveplads kan generere larm, når de store maskiner letter og landet. Heathrow er en af verdens 10 travleste lufthavne. I 2018 lettede eller landede der samlet set mere end 480.000 fly.

Parret, der snart flytter ind med familieforøgelsen på plads, gider ikke den slags støj, og er derfor godt i gang med at lydisolere det kommende hjem. Blandt andet med vinduerne, der bliver skiftet ud, så de nu kommer til at indeholde tre lag glas, skriver The Sun. 

De mange penge, der bliver spyttet i Frogmore, er nødvendige, mener de kongelige. Tidligere har huset været inddelt i fem lejligheder, men Prins Harry og Meghan Markle skal naturligvis ikke mangle noget til dem eller deres kommende barn. Således ombygges det hele til et stort familiehjem.

Prisen for renoveringen dækkes af skatteyder-bidrag, men efter sigende skal hertug og hertuginde selv have betalt de 50.000 pund, lydisoleringen koster. Det vil de alligevel ikke byde skatteyderne i Storbritannien. Sådan da …

Powered by Labrador CMS